Selskabsmeddelelse 9 – 2009

Delårsrapport 2. kvartal 2009

Restrukturering, ressource reallokering, signifikante omkostningsreduktioner og reviderede forventninger

April – juni 2009

  • Q2: Netto rente- og gebyrindtægter udgør DKK 42 (166) mio.
  • Q2: EBTDA udgør DKK -119 (70) mio.
  • Q2: Resultat før skat DKK -571 (56) mio.
  • Q2: Kontinuerlig drift, ratio 60% (84%)
  • Q2: AUM DKK 16,5 (19,6) mia.
  • Capinordic nedjusterer forventningerne til regnskabsåret 2009.
  • H1: Netto rente- og gebyrindtægter udgør DKK 88 (215) mio.
  • H1: Resultat før skat DKK -609 (20) mio.

Koncernens resultater

  • Den finansielle krise i 2008 og konsekvenserne for det finansielle marked i 1. halvår 2009 har haft betydelig indvirkning på Koncernens resultater, og i særdeleshed for Banking og Asset Management.
  • Koncernen har som konsekvens af disse ændrede markedsvilkår realiseret et lavere aktivitetsniveau i 1. halvår 2009. Koncernens netto rente- og gebyrindtægter udgør for 1. halvår DKK 88 (215) mio. Det lavere aktivitetsniveau relateres primært til Koncernens danske Banking og Asset Management aktiviteter.
  • Resultat før skat udgør for 1. halvår 2009 DKK -609 (20) mio. Resultatet for 1. halvår 2009 er påvirket af følgende:
    • Nedskrivning på immaterielle aktiver DKK 429 (12) mio.
    • Omkostninger til deltagelse i Bankpakke 1 samt nedskrivninger og hensættelser på udlån DKK 62 (19) mio.
    • Kurstab på egenbeholdningen på DKK -22 (-13) mio.
    • Fratrædelsesgodtgørelser samt løn i opsigelsesperioder mv. DKK 15 (0) mio.

Tilpasning til de nye markedsvilkår

Som konsekvens af de utilfredsstillende resultater har Koncernen besluttet at prioritere følgende områder:

  • Banking
    • Den eksisterende udlånsportefølje omlægges løbende for at styrke boniteten, blandt andet gennem en højere diversifikation.
    • Investment Banking videreføres med stigende fokus på strukturering og formidling af ´grønne investeringsprodukter’, eksempelvis inden for vind- og solenergi.
  • Private Financial Services
    • Der etableres en aktivitet, Broker Services, som skal facilitere det svenske mæglermarked, gennem en åben arkitektur, og med en målsætning om at etablere sig som en ledende aktør indenfor Broker Services.
    • Det svenske management team styrkes yderligere.
  • Asset Management
    • Asset Management fortsætter uændret med fokus på forvaltning af svenske pensionsmidler, ligesom der tilbydes forvaltning af eksterne mandater.
  • Koncernen fortsætter generelt med at reducere omkostningsbasen og simplificere den operationelle platform.
  • Tilpasningerne vil ved fuld implementering medføre en samlet reduktion af Koncernens omkostninger på ikke under DKK 100 mio., svarende til mere end 40% af Koncernens samlede omkostninger før tilpasningerne. Koncernen har i 1. halvår 2009 eksekveret hovedparten af disse tilpasninger og vil i 2. halvår 2009 færdiggøre processen. Omkostningsreduktionen vil have fuld effekt for regnskabsåret 2010.
  • I bestræbelserne på at strømline organisationen, har Koncernen besluttet at afvikle de danske Private Banking og Asset Management aktiviteter. Aktiviteterne inden for Private Equity og Property Management afvikles eller fortsættes i betragteligt reduceret omfang.

Capinordics forretningsområder

Banking, EBTDA DKK -130 (27) mio. for 1. halvår 2009

  • Koncernens Banking division oplevede i 1. halvår et signifikant lavere aktivitetsniveau og realiserede et fald i netto rente- og gebyrindtægter på 83% til DKK 23 (134) mio.
  • Resultat før skat udgør for 1. halvår 2009 DKK -503 (-1) mio. Resultatet er påvirket af følgende:
    • Nedskrivning på immaterielle aktiver DKK -360 (-12) mio. som konsekvens af de gennemførte strukturelle tilpasninger og afviklingen af Private Banking.
    • Nedskrivninger og hensættelser på udlån DKK 51 (19) mio.
    • Kurstab på egenbeholdningen på DKK -20 (-16) mio.
    • Omkostninger til deltagelse i Bankpakke 1 på DKK 11 (0) mio.
    • Fratrædelsesgodtgørelser samt løn i opsigelsesperioder mv. DKK 10 (0) mio.
  • Banking styrkes ved årlige omkostningsreduktioner på ikke under DKK 80 mio. De gennemførte omkostningsreduktioner vil kunne konstateres fra 2. halvår 2009 og vil have fuld effekt fra 2010.
  • Investment Banking realiserede i 1. halvår et lavere aktivitetsniveau, men har i slutningen af perioden konstateret en højere aktivitet både med henblik på opbygning af projektpipeline samt stigende interesse for produkter, hovedsageligt inden for vedvarende energi.
  • Private Banking realiserede i 1. halvår 2009 et lavere aktivitetsniveau, hvor både rådgivningshonorarer og kurtager ved handelsaktiviteter er lavere end tidligere niveauer.
  • Banking har succesfuldt gennemført en indlånskampagne på det svenske marked, som har resulteret i mere end 5.000 nye kunder.
  • Capinordic Bank A/S har valgt ikke at deltage i Bankpakke 2.

Asset Management, EBTDA DKK 1 (28) mio. for 1. halvår 2009

  • Inden for forretningsområdet Asset Management har Koncernen i 1. halvår 2009 oplevet stigende kontinuerlige indtægter sammenlignet med samme periode sidste år. Netto rente- og gebyrindtægter udgjorde i 1. halvår 2009 DKK 26 (49) mio. De lavere indtægter skyldes, at Koncernen i 1. halvår 2008 realiserede store performance fees.
  • Den samlede kapital under forvaltning (AUM) udgør DKK 16,5 mia. og er stort set uændret i 1. halvår 2009. Koncernen har konstateret en tilgang i AUM fra svenske pensionskunder, men har konstateret en afgang i AUM fra særligt Koncernens High Net Worth Individuals (HNWI) segment. Koncernens Asset Management aktiviteter i Danmark er under afvikling og i konsekvens heraf er foretaget nedskrivning på immaterielle aktiver på DKK 69 mio.
  • Afkastet på den forvaltede kapital har været tilfredsstillende, særligt henset til de nervøse og volatile finansmarkeder. Afkastet er på et flertal af fondene bedre end sit benchmark.

Private Financial Services, EBTDA DKK 9 (12) mio. for 1. halvår 2009

  • Private Financial Services har i 1. halvår 2009 realiseret en stigning i netto rente- og gebyrindtægter på 14% til DKK 40 (35) mio.
  • Koncernen opretholder fortsat en høj bruttotilgang af kundeaftaler i Private Financial Services og kan konstatere en positiv effekt af de tiltag, som Koncernen har iværksat for at kunne øge gentegningsprocenten af PPM-kunder.

Forventninger til 2009

  • Capinordic tilpasser sine resultatforventninger for regnskabsåret 2009. Som konsekvens af usikkerheden på de finansielle markeder og det utilfredsstillende resultat for 1. halvår 2009 forventer Capinordic:
    • Netto rente- og gebyrindtægter i niveauet DKK 210-260 mio. (tidligere meddelt i niveauet DKK 275-350 mio.)
    • Et resultat før skat (ekskl. kursregulering og nedskrivninger af udlån og immaterielle aktiver i niveauet DKK -65 til -135 mio. (tidligere meddelt i niveauet DKK 0-75 mio.)
  • Capinordics forventninger er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt.

Adm. direktør Lasse Lindblad udtaler:

”Vi har historisk foretaget nogle aggressive akkvisitioner blandt andet inden for de forretningsområder og aktiviteter, som nu er genstand for en påkrævet restrukturering nødvendiggjort af de nye markedsbetingelser. Disse dispositioner giver nogle betydelige nedskrivninger af vores immaterielle aktiver.

Det er min vurdering, at vores fokuserede strategi, reallokeringen af ressourcer og betydelige omkostningsreduktioner vil bringe Capinordic Koncernen tilbage til positive resultater på bundlinien og skabe en mere efficient, transparent og skalerbar struktur for Koncernens fremtidige vækst.”

Læs delårsrapport – 2. kvartal 2009

Yderligere oplysninger:
Lasse Lindblad,
Administrerende direktør
Mobil: +45 4094 0708
Telefon: +45 8816 3000
E-mail: ir@capinordic.com